
Kære medlem.
Julen nærmer sig med hastige skridt, og inden vi får set os om står 2023 for døren.
Året har igen været et begivenhedsrigt år, hvor der er blevet dømt en masse kampe af Jer. Heldigvis er stort set alle forløbet gnidningsfrit, og de enkelte sager der har været, er blevet løst på fornuftig vis.
Vi havde jo tidligere på efteråret et medlemsmøde, hvor vi redegjorde for det manglende samarbejde med DBU Region 1. En god og saglig debat efterfølgende, hvor vi også lovede Jer medlemmer, at give det et sidste skud, hvor formanden skulle deltage i et møde med Morten Rask Thomsen fra DBU
Jylland.
Det blev et godt og konstruktivt møde, som åbnede nye døre for VFK. Det har gjort, at der igen blæser positive vinde ud fra bestyrelsen, og samarbejdet med Region 1. Hvilket i sidste ende er til stor gavn for Jer medlemmer. Vi håber, og tror på, at 2023 bliver et rigtig godt år, hvor vi kan arbejde positivt sammen med DBU Region 1.
Vejen er i hvert fald åbnet op igen.
Det var med stor glæde vi blev bekendt med, at Nynne Kristensen blev kåret til årets breddedommer i Region 1. Et skulderklap til Nynne, men også til hele VFK, da vi har mange dygtige dommere, der
repræsenterer dommerklubben på smukkeste vis. Der skal lyde et stort tillykke til Nynne med den flotte pris.
Der skal være nyt vejlederkursus i 2023, hvor Tommy Toft og Steffen Madsen er tilmeldt. Det er glædeligt, at nogle af vores erfarne dommere har lyst til at lære fra sig til de nye. Derudover er der også planer om, at nogle af vores nuværende vejledere skal uddanne sig til udviklere.
Vi har endelig fået hul igennem til Uni Sport. Det betyder, at vi inden længe kan få bestilt den kobberfarvede dommertrøje til de medlemmer der har tilkendegivet det. I hører nærmere om, hvordan man får den bestilt.
Kasper udsender inden længe kampafgift og kontingent opkrævning. Husk og få betalt til tiden, så vi undgår unødvendigt arbejde med at sende rykkere. Har man et problem med at få betalt til tiden, så tag fat i Kasper, og få lavet en ordning.
Til slut vil bestyrelsen ønske Jer og Jeres familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen
VFKs bestyrelse