Futsalarrangement

Kære dommerkollega

 

Hvis du interesserer dig for Futsal, har vi hermed fornøjelsen at invitere dig til en helt unik Futsaloplevelse.

 

Hjørring Futsal Klub har kvalificeret sig til kvartfinalerne i årets DM slutspil. Modstanderen er ikke kendt endnu, men HFK har hjemmebane i returkampen, som skal spilles lørdag den 19. marts 2022.

 

Som til flere af de foregående kampe forventes der også denne gang totalt udsolgt i Park Vendia.

HFK har formået at skabe et setup omkring kampene, som alle andre klubber i Ligaen misunder dem.

 

Det får du lov til at opleve sammen med andre dommerkollegaer, når vi har arrangeret følgende for dig:

 

Kvartfinalen mellem Hjørring og ? – forventet spilletidspunkt kl. 16

Mødetid kl. 14.30

 

lSpisning og drikkevarer før kampen samt kaffe i pausen

lEntre til kampen

lIndlæg/oplæg ved Hjørring Futsal Klub, der fortæller om den spændende rejse, de er på, og hvor målet er deltagelse i Futsal Champions Leauge

lIndlæg ved kampens dommere og Observatør, der fortæller lidt om deres tilgang før, under og efter kampen

lEvt. afrunding efter kampen med dommer/observatør

 

Tilmeld dig med det samme og senest søndag d.13. marts 2022. Tilmelding sker til Flemming Andersen på mail: flan@privat.dk

 

Af hensyn til disponering af tilskuerpladser og vores betaling for traktement er tilmeldingen bindende.

 

OBS OBS Husk allerede nu at få lagt afbud ind på DBUnet, så Torben ved, hvem han kan påsætte til træningskampene.

 

 

 

Arrangementet finansieres af et tilskud fra DBU Jyllands FKP-midler og sker i et samarbejde mellem Dommerområdegruppe 1, Aalborg Fodbolddommerklub og Vendsyssel Fodbolddommerklub.