Dødsfald

Det er med stor sorg, vi har modtaget besked om, at vores kære dommerkollega Leif Jensen fra Frederikshavn, er afgået ved døden.

Leif Jensen var en god kollega, der altid var klar til en snak med dommerkollegaer, spillere, trænere og klubfolk, når han var ude på grønsværen.

Han var en dommer som en påsætter altid kunne regne med, da han aldrig sagde nej til en opgave, ej heller i sidste øjeblik. Leif Jensen tog dommereksamen i 1993, og dømte tæt ved 1600 kampe. Leif var altid aktiv til arrangementer i Frederikshavn Fodbolddommerklub, og sidenhen i Vendsyssel Fodbolddommerklub, og bidrog også med flere gode input til generalforsamlinger og lignende.

Vi har mistet en god og kær kollega, og vil mindes Leif som den gode mand han var.

Vores tanker går til familien.

Æret være Leif Jensens minde.

Bestyrelsen