Hej med jer alle i VFK
Til trods for at sommeren i den grad er over os, og vi holder en velfortjent sommerferie med god mad, lidt vin, øl mv. 😉 , så kommer her en nyhed om en fysisk test… Vi har enkelte medlemmer, som i foråret af forskellige årsager ikke fik gennemført fysisk test. Der er også andre, der er blevet rykket rækker op her til efteråret, der kræver, at den fysiske test er gennemført. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at testen SKAL gennemføres for at dømme i de pågældende rækker.
Der bliver derfor mulighed for at tage testen, og det vil foregå tirsdag 7. august 2018 kl. 17.30 på AaB’s anlæg på Hornevej i Aalborg Øst. Det er ikke nødvendigt med tilmelding. Man møder blot op derude og sørger for at blive registreret.
Fortsat god sommer 🙂
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i VFK