|
Love for Vendsyssel Fodbolddommerklub
§1. Navn 1.1 Klubbens navn er Vendsyssel Fodbolddommerklub 1.2 Klubbens hjemsted er den til enhver tid valgte formands adresse 1.3 Fodbolddommerklubben er en sammenslutning af Hjørring Fodbolddommerklub, der er stiftet 3.12.1941 og Frederikshavn Fodbolddommerklub, der er stiftet 14.11.1934. 1.4 Sammenslutningen har virkning fra 1.1.2003
§2 Formål 2.1 Klubbens formål er at uddanne og dygtiggøre fodbolddommere, samt at være disse til støtte og bistand og varetage deres interesser som fodbolddommere. 2.2 Det er desuden klubbens formål at udbrede kendskabet til Fodboldloven.
§3 Tilhørsforhold 3.1 Klubben er gennem medlemskab af Jydsk Fodbolddommer-Union (JFU) tilsluttet Dansk Fodbolddommer-Union (DFU). Disse unioners love og regler er gældende for klubben.
§4 Medlemmer 4.1 Som medlem kan optages enhver, der har bestået en af Dansk Boldspil Union (DBU) godkendt prøve for fodbolddommere. 4.2 Ansøgning om optagelse indsendes til formanden og behandles af bestyrelsen på førstkommende møde. 4.3 Udmeldelser sker ved henvendelse til kasseren. 4.4 Bestyrelsen kan udnævne medlemmer, der har ydet en stor indsats for Vendsyssel Fodbolddommerklub, til æresmedlemmer. 4.5 Æresmedlemmer er kontigentfrie.Det samme gælder medlemmer, der er æresmedlemmer af DFU eller JFU eller er tildelt en af disse unioners hædersbevisninger.
§5 Indskud, kontigent og kampafgifter 5.1 Ved indmeldelse betales et indskud fastsat af bestyrelsen. 5.2 Kontigentet fastsættes af bestyrelsen og betales helårligt forud pr. 1. januar. 5.3 I særlige tilfælde kan bestyrelsen meddele et medlem kontigentfrihed. 5.4 I kampafgift betales, foruden de af JBU fastsatte og for fodbolddommerklubben opkrævede afgifter, et af bestyrelsen fastsat beløb. 5.5 Afgiften opkræves af kassereren og skal være betalt inden 1 måned efter påkrav. 5.6 Restance udelukker tildeling af kampe og kan efter bestyrelsens bestemmelse medføre bortfald af medlemskab. Bestyrelsen kan sende fordringen til incasso, og udgifterne herved pålægges skyldneren.
§6 Meddelsespligt 6.1 Såfremt noget usædvanligt er forekommet i en fodboldkamp, hvor et medlem af Vendsyssel Fodbolddommerklub har fungeret som dommer, eller i øvrigt på grund af sit medlemskab af klubben er blevet forulempet, er medlemmet pligtig til snarest og senest efter 3 dage at underrette klubbens formand.
§7 Karantæne og eksklusion 7.1 Bestyrelsen kan idømme karantæne eller ekskludere et medlem, der ved sin optræden eller ved skriftlige tilkendegivelser efter bestyrelsens opfattelse ikke har udvist den for en fodbolddommer fornødne selvbeherskelse og etik. 7.2 Karantæne kan idømmes af bestyrelsen for en periode af 1 år. 7.3 I forbindelse med eksklusion skal medlemmet forinden have lejlighed til at fremføre sine argumenter. Et disse fremført på et møde, skal der udarbejdes referat. 7.4 Eksklusionen kan indbringes for førstkommende generalforsamling, hvor afgørelsen træffes med almindeligt flertal. 7.5 Bestyrelsen kan ophæve en eksklusion, der ikke er besluttet eller godkendt af en generalforsamling. 7.6 Et medlem kan endvidere ekskluderes direkte af en generalforsamling, når det besluttes af mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer. Forslag om eksklusion skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen. 7.7 Et medlem, der er ekskluderet ved en generalforsamlingsbeslutning, kan kun genoptages ved en ny generalforsamlingsbeslutning. 7.8 Et medlem, der er ekskluderet i henhold til en generalforsamlingsbeslutning, kan inden 4 uger anke sagen til DFU’s ordensudvalg, hvis afgørelse er endelig.
§8 Kampfordeling 8.1 Bestyrelsen ansætter på kontrakt en eller flere kampfordelere og fastsætter bestemmelserne for disses virke. 8.2 Ansættelsen som kampfordeler gælder for 1 år ad gangen. 8.3 Aflønning fastsættes ved aftale mellem kampfordeler og bestyrelsen. 8.4 En kampfordeler kan ikke være medlem af bestyrelsen, suppleant, revisor eller revisorsupplant.
§9 Generalforsamling 9.1 Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. 9.2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden den 15. februar og indvarsles senest 14 dage forinden på klubbens hjemmeside. 9.3 Forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 9.4 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte. 9.5 Alle medlemmer har stemmeret, og beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal, bortset for lovændringer og opløsning, der kræver 2/3 flertal. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 9.6 Bestyrelsesforslag til vedtægtsændringer skal fremgå af indkaldelsen. 9.7 Forslag til vedtægtændringer fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. januar, så disse forslag kan fremgå af indkaldelsen. 9.8 Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter, idet bestyrelsesvalg gælder for 2 år: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af revideret regnskab for foregående år 4. Valg af formand i ulige år og valg af kasserer i lige år 5. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer i lige år og 1 bestyrelsesmedlemmer i ulige år 6. Valg af 2 suppleanter. Dette valg gælder for 1 år 7. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Revisorerne afgår skiftevis i lige og ulige pr, mens revisorsuppleanten altid vælges for 1 år 8. Eventuelt
Bestyrelsen optager referat af generalforsamlingen.
§10 Ekstraordinær generalforsamling 10.1 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med 14 dages varsel, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af de punkter, der ønskes behandlet. Indkaldelsen sker via klubbens hjemmeside. 10.2 Der kan kun anføres de punkter, som er anført på dagsordenen. 10.3 Dagsordenen skal desuden indeholde valg af dirigent og til sidst punktet eventuelt, hvorunder der ikke kan træffes beslutninger.
§11 Bestyrelsen 11.1 Bestyrelsen består af formand, kasserer og 3 medlemmer, men bestyrelsen kan konstituere sig med næstformand og en sekretær, hvis den skønner dette formålstjenligt. Bestyrelsen kan til enhver tid foretage udskiftninger på posterne som næstformand og sekretær. 11.2 Formanden eller 2 medlemmer kan indkalde til bestyrelsesmøder. 11.3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, hvis mindst 3 medlemmer er mødt. 11.4 Enhver bestyrelsesbeslutning kræver, at mindst 3 medlemmer stemmer for. 11.5 Der optages beslutningsreferater af alle bestyrelsesmøder, og referaterne, der skal godkendes af formanden, udsendes til bestyrelsesmedlemmerne. 11.6 Ved vakance indkaldes suppleanten, og bestyrelsen konstituerer sig indtil næste ordinære generalforsamling, hvor et nyt bestyrelsesmedlem vælges for den resterende valgperiode. 11.7 Bestyrelsen nedsætter alle udvalg og bestemmer disses sammensætning og funktionsperiode.
§12 Regnskab og revision 12.1 Klubbens regnskabsår er kalenderåret 12.2 Kassereren forelægger regnskab og status for revisorerne senest 12 dage før den ordinære generalforsamling. 12.3 Regnskabet skal - forsynet med revisors påtegning - forelægges den ordinære generalforsamling i året efter regnskabsåret. 12.4 De 2 revisorer er valgt for 2 år ad gangen, idet de dog afgår skiftevis. Suppleanten indkaldes ved forfald. 12.5 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke være revisor eller revisorsuppleant.
§13 Ændringer af lovene og opløsning 13.1 Ændringer af lovene kan kun se, hvis mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer på en generalforsamling stemmer herfor. 13.2 Opløsning af klubben kan kun ske ved to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvor der forløber mellem 1 og 2 måneder mellem generalforsamlingerne, og kun hvis der på hver generalforsamling er mindst 2/3 af de fremmødte, som stemmer for opløsningen. 13.3 Ved opløsning tilfalder klubbens midler JFU’s hjælpefond. 13.4 Eventuel sammenlægning i større enheder kræver vedtagelse af 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, hvor mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor. Klubben aktiver overføres da til den nye klub.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 5. december 2002, og ændret på den ordinære generalforsamling den 3. februar 2004.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med 14 dages varsel, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af de punkter, der ønskes behandlet. Indkaldelsen sker via klubbens hjemmeside.
|