Så er der sat punktum for en speciel og meget anderledes Futsalsæson.
I bredderækkerne nåede der kun at blive afviklet én enkelt runde i december måned, og der blev således hverken fundet mestre, oprykkere eller nedrykkere.
Anderledes var det i Futsalligaen, der kom ind under reglen om, at professionelle måtte spille, og at den øverste række i hver idrætsgren måtte gennemføres.
Futsalligaen blev i den forbindelse af DBU sidestillet med Superligaen.
Det betød, at turneringen gik i gang i november måned, og man spillede frem til nytår. Her besluttede klubberne på et fællesmøde at stille turneringen i bero på grund af Corona-situationen, og den blev først genoptaget den 13. februar, hvorefter turneringen blev færdigspillet i en forkortet udgave.
Selv om kampene blev afviklet, var det selvfølgelig uden tilskuere, og det var efter den helt store Corona-protokol fra DBU, hvor alle blev testet før kamp, og hvor kampens dommere skulle indsende yderligere helbredsoplysninger på selve kampdagen.
Også arrangørerne har været pålagt omfattende restriktioner omkring især hygiejne og adgangskontrol.
En lille detalje i den forbindelse, som nogen måske har undret sig over, hvis man har set kampe på fjernsyn.
Holdene byttede ikke banehalvdel fra første til anden halvleg. Simpelthen for at undgå smittespredning fra stolene/bænkene.
Futsalligaen består af en østkreds og en vestkreds med hver 8 hold.
De 4 bedste hold fra hver kreds mødes på tværs i kvartfinaler over 2 kampe, ude og hjemme – det vil sige nr. 1 i øst mod nr. 4 i vest osv.
Semifinalerne og finalen blev ligeledes afviklet over 2 kampe ude og hjemme.
Lokalt havde vi Hjørring og Aalborg Futsalklub med helt fremme, idet Hjørring blev nr. 2 i grundspillet, og Aalborg blev nr. 3.
Undertegnede har haft den fornøjelse at være dommerobservatør/udvikler i Futsalligaen, og det er trods den forkortede sæson blevet til en del spændende kampe.
Efter grundspillet blev jeg tildelt en kvartfinale – nemlig returopgøret mellem Hjørring og Albertslund den 14. marts. Kampen var et af de største dramaer i slutspillet og endte med en sejr til Hjørring efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.
Hjørring måtte dog sige farvel efter semifinalen, hvor det blev til nederlag til de senere danske mestre fra Gentofte Futsal.
Bedst som jeg troede, at nu var sæsonen slut, fik jeg den 17. marts en mail fra DBU med denne tekst:
Kære alle
Tillykke – I er udtaget til at skulle dømme den første finale i Futsal Herreligaen den 1. april 2021
I vil blive påsat kampen officielt når semifinalerne er færdigspillet og klubberne enige om kamptidspunkt.
Dommerteam + observatør
Dommer 1: Christian Clausen
Dommer 2: Jan Hansen
Dommer 3: Rasmus Stisen
Observatør: Flemming Andersen
I ønskes alt det bedste med kampen – husk nu også at nyde det
På det tidspunkt var det endnu ikke kendt, hvilke hold, der ville kvalificere sig til finalen.
Det var noget af en overraskelse at blive udtaget til DM-finalen, og jeg ville da lyve, hvis jeg siger, at jeg ikke også blev lidt stolt.
Finalen endte med at blive et rent københavnsk lokalopgør mellem København Futsal og de forsvarende mestre fra Gentofte, og den blev spillet Skærtorsdag i Bavnehøjhallen i København.
Rent Futsalmæssigt var kampen ikke anderledes end alle de øvrige kampe, men alligevel var den jo noget helt særligt.
Selv om der ikke var tilskuere, kunne man hele vejen igennem mærke, at der var en speciel atmosfære.
Lige fra den tidlige ankomst til spillestedet var der en ganske særlig ”aura” omkring kampen.
Der var gang i det store TV-setup, og man kunne tydeligt mærke aktørernes spænding og forventning.
Også i dommertrioen var der sommerfugle i maven, og man kunne mærke et helt særligt engagement.
Det blev en særdeles underholdende og velspillet kamp, og en dommerpræstation helt i top.
Alt i alt en fantastisk oplevelse som afslutning på Futsalsæsonen.
Flemming Andersen
