Medlems information

Kære venner

Jeg håber, I kan holde skruen i vandet i denne svære tid for Danmark, og hele verden. En tid, hvor vi desværre ikke kan udøve vores hobby, som vi gerne vil. Men lige nu er der også vigtigere og mere alvorligere ting på spil.

Bestyrelsen

Af gode grunde har det ikke været muligt at afholde det planlagte bestyrelsesmøde i sidste uge. Derfor valgte vi at afholde et kort telefonmøde, hvor vi fik det allermest nødvendige snakket igennem. Der sker ikke alverden lige nu, men det der er tager vi naturligvis stilling til.

Dommergrundkursus

Det planlagte dommergrundkursus i Sæby i slutningen af marts, er jo desværre blevet aflyst. Det er naturligvis super ærgerligt, da der begyndte at være god opbakning til kurset. Nynne har i samarbejde med DBU Jylland fundet en ny dato for kurset, og det bliver d 9 og 10 maj, med eksamen d 13 maj. Lad os krydse fingre for at Danmark til den tid er åbnet så meget op, så kurset her kan afvikles. Igen en opfordring til Jer medlemmer, at kender I nogen, så giv endelig lyd til Nynne, som vil være behjælpelig med tilmeldingen.

Nye vejledere

Den 19 april er der, hvis alt går vel, planlagt et nyt vejlederkursus hos DBU Jylland i Tilst. Her har vi i Vendsyssel Fodbolddommerklub tilmeldt fire dommere til at deltage i kurset. Per Christensen, Jørgen Bo Jensen, Jan Søndergaard Sørensen og John Jensen (Sæby), har alle fire tilkendegivet at de gerne vil være vejledere. Vi håber meget at kurset kan blive afviklet, så vi kan få fire nye vejledere i dommerklubben.

Hjemmesiden

Vores hjemmeside www.vfk.dk har fået et løft de seneste uger. Nikolaj Boddum har leveret et rigtig flot stykke arbejde, og der er sket en del derinde. Ligger I medlemmer inde med billeder fra dommergerningen (nye som gamle) så send dem til enten Nikolaj eller undertegnede. Vi vil gerne have endnu mere trafik på vores side, og det kan I hjælpe til med.

Pas på Jer selv

Til sidst sender jeg gode tanker til Jer alle sammen i denne svære tid. Pas på Jer selv. Jeg glæder mig til at se Jer ude på banerne indenfor, forhåbentlig, kort tid.

Med venlig hilsen

Michael