Torsdag 21/06/18 holdt VFK et lille evalueringsmøde med de dommere, som blev uddannet i det tidlige forår. Vi havde dog også inviteret 3 stk med, som blev uddannet sidste år. Mødet blev holdt i Sindal IFs klubhus. For VFK deltog Søren Hjortholm, mens Jim Riise deltog for udviklerudvalget.
Aftenens emne var en evaluering omkring, hvordan det er gået her i foråret, og hvordan VFK har kunnet benyttes i den sammenhæng. Vi var desuden rundt om emnerne:
- Hvordan har det været med at have vejledere med ude de første gange?
- Har de kunnet bruge vejlederne?
- Hvordan kommer de videre, hvis de ønsker det?
- Ris/ros til VFK
- Oplevelser på banerne (gode og dårlige)
- Udviklinger og deres indhold
- Fysisk og teoretisk test, hvis de avancerer
- Og meget mere…
Generelt var det en rigtig god aften, som både VFK og de nye dommere var tilfredse med og glade for, at vi havde arrangeret. Så det er formentlig et setup, som vi i VFK vil forsøge at fortsætte med fremover 🙂
På bestyrelsens vegne
Søren Hjortholm